23948sdkhjf

Graasten kalder kæmpe mængde bakteriefyldt remulade tilbage

En fejl betyder, at Graasten trækker en lang række remulade-produkter, der ikke egnet til at spise, tilbage.
Graasten Salater er tvunget til at tilbagekalde store mængder remulade efter fund af mælkesyrebakterier. De gør remuladen "uegnet til konsum".

Det skriver Fødevarestyrelsen i en opdatering. Remuladen kan svulme op på grund af bakterierne.

Ifølge Fødevarestyrelsen er remuladen solgt i "dagligvarebutikker, internetbutikker og via grossister i hele landet."

- Der er risiko for vækst af mælkesyrebakterier i produkterne.

- Vækst af mælkesyrebakterier gør, at der dannes luft i emballagen, og produktet ændrer karakter. Derved bliver det uegnet til konsum.

- Forbrugerne kan levere produkterne tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere dem, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Mere specifikt er der tale om Catering pølseremulade, Catering Remulade, Gestus Remulade, Graasten Original Remulade, Graasten Remulade Light, Høka Remulade, JK Remulade, Kokkens Remulade, Neutral Remulade og Rema1000 Remulade.

Det dækker over alt fra plastflasker med 900 gram remulade i til tuber med 150 gram i.

De berørte remulader har pakkedatoer fra 1. maj til 21. juni og udløbsdatoer fra 29. august til 19. oktober.

Mandag meddelte Graasten Salater ligeledes, at remulade blev trukket tilbage fra markedet.

Der var tale om tuber med 150 gram light remulade, der kan holde sig til 12. september, 13. september eller 27. september.

- Der er ingen sundhedsmæssig risiko ved produkterne, men mælkesyrebakterierne kan få tuberne til at bombere. Produktet betragtes derfor som uegnet til konsum, lød det i en pressemeddelelse.

At bombere betyder, at tuberne buler ud.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078